Renovering, istandsættelse
og ombygning

For de fleste kan det virke uoverskueligt at vurdere hvilken form for byggeprojekt, der er det optimale valg. Hos Lokaltømrerne Aalborg er vi glade for, at kunne dele ud af vores erfaring med alverdens snedker- og tømrerprojekter, og vi giver her et kort overblik over nogle af de mest almindelige byggeprojekter, som vi er eksperter i at udføre på daglig basis.

Renovering

En renovering er en fornyelse af ente dele eller helheden i dit hjem. Der skelnes mellem tre former for renoveringer: 1) renoveringsprojekter hvortil der ikke kræves tilladelse, 2) renoveringsprojekter der kræver tilladelse, og 3) renoveringsprojekter, som du skal anmelde hos din kommune. De fleste renoveringer, som foregår inden for hjemmets mure kræver ingen tilladelse – det kan eksempelvis være renovering af køkken eller badeværelse, eller udskiftning af trægulv eller tagpap. En ny tilbygning, som eksempelvis en ny altan, terrasse eller udestue, der bliver bygget som udvidelse af hjemmet uden for de fire vægge, skal typisk anmeldes hos den lokale kommune.

I dag vælger mange at renovere for, at gøre deres hus billigere at bo i. På sigt kan der være rigtig mange penge at spare på opvarmning af hjemmet ved at vælge en miljøisolering, hvor man eksempelvis efterisolerer huset eller installerer nye, højisolerende vinduer. Samtidig kan en miljørenovering være med til at forbedre indeklimaet i hjemmet betydeligt, hvilket har store fordele for de termiske og atmosfæriske forhold.

Hos Lokaltømrerne Aalborg er vi behjælpelig med rådgivning gennem hele renoveringsprocessen, fra planlægningen af jeres renovering, og til det sidste søm er slået i. Vi beskæftiger os med alt fra udskiftning og montage til større og mere omfattende renoveringsprojekter. 

Modtag et uforpligtende tilbud

Udfyld venligst dine informationer og vi vender tilbage hurtigst muligt.







Istandsættelse

Når man taler om istandsættelse, så refereres der i de fleste tilfælde til byggeprojekter, der omfatter udskiftning eller reparation af ødelagte eller udtjente materialer og bygningsdele. Det kan være alt fra udskiftning af en hullet skillevæg, udskiftning af facadebeklædning, vandskuring af trængende overflader eller reparation af en gammel og slidt hoveddør. En istandsættelse kan i mange tilfælde give mening frem for at bygge nyt, hvis der er tale om større eller mindre udbedringer af de eksisterende bygningskonstruktioner – eller hvis en omfattende ombygning ikke giver økonomisk mening. Samtidig kan en istandsættelse også være at foretrække, hvis man ønsker at shine eksisterende bygningselementer op og give dem nyt liv.

Ofte vælger man en istandsættelse, hvis ens hus eller lejlighed har været udsat for en skade af en eller anden art. Typisk ses dette i forbindelse med hærværk, vandskader eller brandskader.

Ombygning

En ombygning beskriver typisk byggeprojekter, hvor man ønsker at forandre noget i forhold til ens hus og hjem. Hvis man for eksempel ønsker at ændre på fordelingen af værelser eller rum, så er der tale om en ombygning. En ombygning kan også omfatte en ændring af adgangsforholdene til dele af huset, som for eksempel ombygning af en facademur til opsættelse af en ny hoveddør eller terrassedør. Ombygning af et ståltag til et tegltag med nye vinduer er også et kendt eksempel herpå.

Som ejer af et hus eller anden bygning kan man være i tvivl om hvorvidt en ombygning vil være en fornuftig beslutning eller ej. Det kan være svært at træffe en så radikal beslutning alene, når man ikke på forhånd kender hverken konsekvenserne eller omfanget af ombygningen. Derfor er det vigtigt for os hos Lokaltømrerne Aalborg, at give råd til hvorvidt en ombygning er en optimal løsning for dig, og tilmed bistå jer gennem hele processen, hvis I ønsker en ombygning. Vi er med hele vejen, og deler gerne ud af vores brede erfaringer for at sikre Jer det bedste udfald for lige netop dét byggeprojekt I drømmer om at realisere.