Fugtmåling og affugtning

Har du oplevet ubehag eller hovedpine i forbindelse med at opholde dig indendørs? Dit indeklima er tæt knyttet til den oplevede komfort i hjemmet – især rent atmosfærisk. Det er derfor vigtigt, at sikre de rette betingelser for et sund miljø, der ikke er til gene for hverken komforten eller helbredet. Det kan du gøre på følgende måder – og vi står klar til at guide dig hele vejen.

 

Luftfugtighed og CO2-niveau

De støreste syndere, der oftest er forudsætningen for et uhensigtsmæssigt indeklima, er luftens fugtighed og CO₂-niveau. Luftfugtigheden er et mål, der beskriver indholdet af vanddampe i luften. Det er relevant at tage hensyn til, da vanddampe kan kondensere og skabe fugtsamlinger i hjemmet. Jo varmere luften er, jo mere fugtholdig kan den være – og det kan vise sig, at være problematisk. CO₂-niveauet beskriver mængden af kuldioxid-partikler, som findes i luften. Frisk luft har normalvist et CO₂-indhold på ~350 ppm, men nærmer værdien sig ~1000 ppm, oplever de fleste personer koncentrationsbesvær og endda hovedpine. Det er en situation, som ofte forekommer i hverdagen, når man glemmer at lufte ud.

Et dilemma opstår i balancen mellem klimaskærmens isolerende formål og indeklima-komforten. Fordi klimaskærme bygges mere og mere effektive for at holde på varmen, bliver indeklimaet sat på en spids. Foruden varmen holder husets ydervægge også på fugt og CO₂, som udledes pga. fysisk aktivitet fra husets beboere. Af den årsag er et mekanisk og/eller naturligt luftskifte en vigtig bemærkning.

Modtag et uforpligtende tilbud

Udfyld venligst dine informationer og vi vender tilbage hurtigst muligt.






Et luftskifte er helbreds bedste ven

Et mekanisk luftskifte udføres af et ventilationsanlæg, der indstilles til blæse frisk luft ind og suge forurenet luft ud af husets forskellige rum. Den forurenede luft er mættet med fugt, CO₂ og varme, hvorfor den stiger til vejrs, hvor udsugningen som regel sidder. I nybyggeri er ventilation et lovpligtigt krav, som skal overholdes i overenstemmelse med bygningsreglementet. Bor du i en ældre bolig, som ikke har et mekanisk klimaanlæg, er det en god idé at lufte ud i intervaller. Det kaldes et naturligt luftskifte. Ulempen ved at lufte ud sådan er, at rummets temperatur falder, hvorfor det pludselig går udover husets termiske komfort og energiforbrug i forhold til genopvarmning. 

Uanset hvordan du sikrer dit indeklima, så er det vigtigste, at du har et sundt indeklima. Som tommelfingerregel er et CO₂-niveau på ~600 ppm er accepteret som værende komfortabelt. Hvis det kan sikres, er risikoen for fugtskader via atmosfæriske kilder stærkt mindsket – og det er det absolut bedste for dit helbred.

 

Er uheldet er ude?

Opdager du en muggen og let-syrlig lugt i hjemmet, er det vigtigt, at du opsøger kilden for at undersøge nærmere. Den handling kan spare dig både tid, penge og energi på sigt. Fugtsamlinger ses ofte i kroge og hjørner, hvor de først viser sig som misfarvninger på overfladerne.  Fugt og varme er de primære vækstbetingelser for, at mikroorganismer kan udvikle sig til eksempelvis mug og skimmelsvamp. 

Værst er det, hvis fugten trænger ind i husets klimaskærm. Normalvist er den slags forhindret af dampspærren, som er en diffusionstæt membran af polyethylenfolie eller coated aluminiumfolie. Men i tilfælde hvor dampspærren er enten fejlmonteret eller utæt kan fugt trænge ind i konstruktionen – og i den situation er membranen med til at holde på fugten, hvilket forøger risikoen for, at mikroorganismer formeres og trives. 

Er du i tvivl, om der er fugtproblemer i dit hjem, anbefaler vi en fugtmåling af husets forskellige rum. Fugtmålingen er en nem og hurtig måde, at checke om der er et fugtproblem, og i så fald identificere det. Skulle uheldet være ude, griber vi naturligvis til handling. Jo tidligere fugtskader opdages, jo mindre er omfanget af opgaven. Som udgangspunkt kan vi udrette fugtskader ved en grundig desinficerende behandling efterfulgt af en omlægning af bl.a. tapeter, trægulve, brædder og mindre bærende strukturer i træ. Er skaderne alvorlige, skal der en større og mere omfattende indsats til.